Tidsbestilling

Tidsbestilling i Kaj Lykke Golfklub er gældende for såvel KLG-medlemmer som greenfee gæster i sommerhalvåret.

Tidsbestillingen er gældende lørdage og søndage samt helligdage i tidsrummet kl. 06.00 til kl. 14.00. Der er 8 minutter imellem hver tee off. De andre dage og uden for de nævnte tidspunkter benyttes boldrenden.


Bestil tid her
Man kan bestille tid fra mandag morgen kl. 00.00 til den førstkommende helligdag eller weekend. Bestilling af en tid kan foregå på én af følgende måder: Over internettet via Golfbox. Telefonisk til Shoppen eller kontoret i åbningstiderne på tlf. 75 10 12 24 eller 75 10 22 46. På skærmen uden for kontoret. Ved personlig henvendelse til Shoppen eller på kontoret.


Bliver man forhindret i at spille, skal man slette sin tid igen. Tidspunktet for senest at slette sin bestilte tid er fredag kl. 12.00 for tider bestilt til weekenden, i forbindelse med helligdage er det senest kl. 12.00 dagen før helligdagen.

Kvittering
Når man ankommer, skal man huske at kvittere ved at køre sit DGU-kort igennem kortlæseren ved skærmen uden for kontoret. Har man glemt kortet, kan der manuelt kvitteres på skærmen. Kvitteringen skal foretages senest 15 minutter før tee off.

Er der en 1, 2 eller 3 bold reserveret på den tid man evt. ønsker at spille, har man ret til at skrive sig på denne bold og spille med. Er der problemer med betjening af skærmen eller spørgsmål i øvrigt, kontaktes personalet.