Vedtægter

Klubbens formål er at spille golf samt have hyggeligt samvær tirsdage eftermiddage. Alle piger, der er fyldt 21 år, medlem af Kaj Lykke Golfklub og har max. 54 slag, kan deltage. Klubben har fastsat et deltagerantal på højst 48 medlemmer.

 

Der spilles hver tirsdag indenfor dansk sommertid. Starttid kl. 13.30 og mødetid 15 min. før. Ved for sent fremmøde, vil man ikke kunne deltage i præmieuddelingen. Alle hold starter fra hul 1 og så vidt muligt med 4 spillere på hvert hold.

 

For at deltage i slagspilturnering samt andre turneringsformer, skal man gå ud på det af klubben fastsatte tidspunkt. Turneringsprogrammet rækker fra sæsonstart til sæsonafslutning uden sommerferie.

 

Hver tirsdag vil der være 2 turneringsledere. Dette hverv går på skift efter alfabetisk rækkefølge. TU-lederne starter først ud hver gang.


Bestyrelsen udarbejder turneringsprogram. Der betales 1 kr. pr. streget hul, pengene går til fælles bedste. Ved deltagerantal på 10 personer og derunder spilles kun om 1. og 2. præmie.


Ved deltagerantal over 10 personer spilles der i 2 grupper A og B med flydende opdeling, med 1. og 2. præmie i begge grupper. På hvert hold deltager 2 spillere fra hver gruppe.


1. præmie er 3 bolde.
2. præmie er 25 kr. til restaurant eller pro-shop.
1 fl. Vin pr. gang til "nærmest flag" på et par 3-hul. Bolden skal være på green.


Senest ½ time efter sidste hold er kommet ind, vil præmierne blive uddelt. Vinderen skal være til stede, ellers tilfalder præmien den næstfølgende i præmierækken.

 

Klubben har vedtaget, at der for alle medlemmer uanset handicap, spilles en gennemgående turnering:

Der spilles 10 gange slagspil, hvoraf 6 er tællende. Efter 13 slag samles op.

Så vidt muligt spilles der slagspil 1. og 3. tirsdag i måneden. Brutto- og nettoslag samt puts føres hver gang på resultattavlen.

Der spilles om Brutto-Netto og puttepokaler. Pokalerne vindes til ejendom, hvis de bliver vundet 3 gange i træk eller 5 gange i alt.

Efter hvert slagspil vinder den, som har færrest puts, 1 fl. vin.

Klubben har vedtaget at tage på 2 udflugter om året. Ved frafald efter listens inddragelse, hæfter man for udgifter til mad.

Herudover afholdes der en afslutningsfest.

Bestyrelse
Klubben skal have 3 bestyrelsesmedlemmer: 1 kaptajn og 2 adjudanter.

 

Man bliver valgt for 3 år ad gangen og hvert andet år rykker en af adjudanterne op som kaptajn (formand). Desuden vælges hvert år en vikar.

 

Kontingent for 1 år er 450 kr., som betales senest 3. spilledag. I modsat fald bortfalder medlemskabet og pladsen videregives til den første på evt. venteliste. Gæstespillere er altid velkomne mod betaling af turneringsfee 30 kr.

På bestyrelsens vegne 28. oktober 2008

Kirsten Madsen - Formand
Nanna Nielsen -  Kasserer
Alice Hansen  - Adjudant
Vivi Christiansen - Vikar.