Velkommen til Kaj Lykke Golfklub

Her på siden har vi samlet en række informationer, så du kan danne dig et indtryk af såvel vores bane, som vores faciliteter. Vi håber, at du finder oplysningerne tilstrækkelige og at det giver dig mod på, at prøve kræfter med vores udfordrende baner.

18 huller
Banen er let kuperet og anlagt mellem to å løb, der ligesom en række søer, er i spil på flere huller. Banen veksler mellem park huller og mere åbne huller, der kan være en stor udfordring, når vinden kommer fra vest. Banens længde er 6231 meter fra hvid tee.

Tidsbestilling

Der er tidsbestilling alle dage fra solopgang til solnedgang.

 

Bestilling af en tid kan foregå via Golfbox. Der er opstillet computere til fri afbenyttelse i klubben.


Du er velkommen til at booke starttid telefonisk i pro-shoppen 7510 1224 eller sekretariatet 7510 2246.

 

Husk! Kvittér for din ankomst senest 10 minutter før du har starttid. Dette kan gøres på computeren i lobbyen.

Par3 bane
Vores seks hullers par3 bane er anlagt med store greens i et fladt område. Strategisk anlagte greenside bunkers er med til at gøre banen til en oplevelse for selv den rutinerede spiller. Banen er et glimrende træningssted for det korte spil.

 

Faciliteter
Klubhuset rummer bad og omklædningsrum for begge køn. Der er en velassorteret proshop samt en á la carte restaurant, der serverer mad til rimelige priser.

MEDLEMSLOGIN
Online tidsbestilling, mm...
Brugernavn Password
Hjælp til login