Begyndermatcher for ikke frigivne spillere.
Disse matcher afholdes onsdag aften. Mød senest kl. 17:30 og aflevere scorekort til par 3 banen med dit navn, dato og medlemsnummer samt match fee på 25 kr. til matchlederne. Har du glemt dit medl. nr. står det i mappen, der ligger på hylden foran kontoret. 

Afslutning i klubhuset med præmier, gennemgang af regelstof, golfetikette, evt. opgaver og  hyggeligt samvær. Mad kan bestilles i klubbens restaurant før matchen. 

Kaninmatcher.
Disse matcher afholdes onsdag aften for medlemmer og prøvemedlemmer, der er frigivet til spil på ”stor bane”. Laveste handicap er 37 for både herrer og damer. Medlemmer med lavere handicap kan tilmelde sig som hjælpere. Matchfee kr. 25,- som dækker:

9 hullers spil (stableford). Afslutning i klubhuset med præmier, gennemgang af regelstof, golfetikette, evt. opgaver og hyggeligt samvær. Mad kan bestilles i klubbens restaurant før matchen.

Husk at møde op i god tid før matchen. Vi mødes ved tee kl. 17:30, hvor du får informationer, tildeles holdkaptajn og hvilket hul du skal starte på. Gunstart på hullerne kl 18:00

Det er en god idé at varme op på driving range, puttegreen og/eller indspilsbanen før hver match, det giver normalt bedre resultat.